Popkultur

Paradise Lost

Paradise Lost

Nuvel, Paradise Hotel, jeg er skuffet, men fattet.
Jeg burde jo nok have indset, at den nye sæson næppe kunne de samme højder (eller dybder, om man vil) som sidste år. Den sæson havde det hele. Skruppelløse charlataner. Promiskuøse sleazebags. Letlevende tøzer. En tårnhøj proletar-faktor. Rigelige mængder røvgevir. Lav boglig IQ, men masser af bandeord og [...]

Stilikon

Stilikon

Her mellem jul og nytår tog vi hul på Sopranos dvd-boksen. Det er en sand fornøjelse.
Bevares, den stjæler alt den tid jeg burde læse erhvervsøkonomi i. Men hvad gør det, når serien er så sublim og fremragende, at man næsten ikke kan tro at det er sandt? Der vil derfor fremover titte Sopranos relaterede indlæg op [...]

Fortabt

Fortabt

Starten af februar er på mange måneder en ganske central skæringsdato.
Min bedre halvdel starter som studerende igen oven på sit forskningsår ved Dansk BørneAstma Center. Undertegnede bliver repatrieret tilbage til København. Og så starter sjette og sidste sæson af ’Lost’ den 2. februar i amerikansk tv.
Det sidste er næsten, NÆSTEN, vigtigere end de to forrige, [...]

Årets valgplakater

Årets valgplakater

Eftersom der ikke er en kinamands chance for at nogle partier indenfor mine politiske præferencer kommer til fadet i hverken Københavns Kommune eller Region Hovedstaden, så er jeg egentlig ikke så trist over at gå glip af kommunal- og regionsvalgene om 14 dages tid. Alligevel bør man give et anerkendende nik til Nihilistisk Folkeparti, der [...]

Temple of Doom revisited

Temple of Doom revisited

Marie fortsætter sine fabelagtige anmeldelser af Indiana Jones filmene. Turen er denne gang nået til den herostratisk famøse ‘Temple of Doom’, i folkemunde måske bedre kendt som ‘den-hvor-de-spiser-abehjerne-og-hvor-en-gal-gal-hindu-flår-et-menneskehjerte-ud-af-brystet-med-de-bare-hænder’.
Jeg vil ikke engang forsøge mig med en lignende anmeldelse, thi også på det punkt overgås jeg med adskillige hestemuler af den unge dame. Ud over min åbenlyse mangel til at [...]

En æra er forbi

Nik og Jay er (vistnok) gået i opløsning. Ja, bevares, jeg havde heller ikke troet at denne dag skulle komme, men her er vi altså alligevel. Efter netop at have udgivet et opsamlingsalbum og en ny single (“Kommer igen”, hedder den. Ildevarslende nok), beretter den desillusionerede duo med en noget tvetydig brug af dansk grammatik:
Den [...]