Juraen er en dræber. Da vi sidste år pølsede rundt i erhvervsøkonomiens forunderlige verden, kunne jeg sagtens finde elementer, som var inspirerende og fik mig til at tænke videre. Sådan er det ikke med erhvervsretten, som er et praktisk, men samtidig urimeligt kedeligt redskabsfag. I går døde jeg ligeså stille midt i aftaleloven. Det frelste mig dog ikke, eftersom at erstatningsloven tog min døde sjæl, og sendte den lige lukt i skærsilden. Det bliver med andre ord nogle lange måneder inden det blodbad, de kalder for eksamen, i begyndelsen af november.

’International Økonomi og Business’ er noget mindre fluffy end det lyder. Faktisk handler det vist mest om handelspolitiske modeller og outsourcing. I de første timer kværnede vi solidt rundt i ricardiansk handelsteori og komparative fordele. Sidstnævnte er et begreb, der genuint fascinerer mig, så det var jo alt i alt meget lovende.

Senere på året vanker der så erhvervsøkonomisk metode, endnu et valgfag og slutteligt et projekt, der skal afslutte HD 1. del. Der er samlet set varmet godt op i kakkelovnen til et brølende hedt forår i 2011.

Nå, ja, men altså, jeg fik slæbt mig igennem eksamen. Kønt var det ikke og resultatet lidet imponerende, men nu er de fleste åg kastet af skuldrene. Det føles ganske vidunderligt. Tilmed fik vi afviklet arbejdsgiverens store årsmøde i går, så nu skal jeg bare ligge på skjoldet de kommende uger inden sommerferien indledes.Måske der endda bliver tid til lidt VM.

Prægtigt!

Eksamenstider. Sveder over erhvervsøkonomien i disse dage, så opdateringerne bliver noget sporadiske. Hav tålmod.

Årsagerne til denne virkelighedsflugt er flertydige. Dels er der 7-dags case i erhvervsøkonomi. Jeg tænker, at en uge isoleret i de svenske skove (eller i hvert fald i en stue i Väsby) vil gøre underværker for min ellers lidet flatterende læsedisciplin. Herudover var det meningen, at forsommerens store traume – faldstammerenovationen i Jordhulen – skulle være begyndt første uge i maj. Syv uger tager den, og vil på skift invalidere køkken og badeværelse. Planen var derfor, at vi ville flygte en uges tid fra byggekaoset. Forgæves, viste det sig. For naturligvis er håndværkerne blevet klædeligt forsinkede, og arbejdet begynder først midt maj.

Alt er dog ikke kun død, ødelæggelse og erhvervsøkonomi.

For en sidste motivation for turen er det kommende Stockholms-derby mellem AIK og Djurgården. Sidste gang at jeg var på Råsunda endte det 1-1 mellem de to. Dengang lå begge hold i den bedre ende af tabellen, i dag er forholdene noget anderledes. Djurgården er systematisk imploderet de senere par sæsoner og er i dag at regne for et decideret bundhold. Ærkefjenden AIK blev mestre i sidste sæson, men har håndteret det gudsjammerligt ringe. Rygraden på holdet blev solgt, og de sørgelige rester har fået den dårligste sæsonstart i mands minde. Med Hammarbys nedrykning, så er 08-områdets aktuelle fodbold helbredstilstand dermed stadig stærkt kritisk – og det er ikke ganske klart, hvordan byens hold skal komme op af det sorte hul.

Personligt ligger min sympati entydigt hos aristokraterne fra Djurgården. Marias moster, Camilla, holder derimod med plebejerne fra AIK, så familierivaliteten er levende og intakt. Jeg overvejer en gang for alle at få investeret i Djurgåendes spilletrøje, men kan ikke rigtig bestemme mig for hvorvidt dens æstetiske værdi er høj nok til at komplimentere min velskabte krop:

Nej, det kræver vist både busket skæg og hestehale for at bære den med anstand. Uanset hvad, så bør det blive en oplevelse af de større. AIK-Djurgården er tilskuermæssigt større end dengang at opgørene mellem FCK og Brøndby stadig gav mening at omtale som ’New Firm’.

En passende distraktionen fra erhvervsøkonomiens utallige glæder og sorger.

Kun få sekunder fra at være der/tæt på og ligeved at røre/2 minutters stilhed, hyss, hysj/før det hele exploderer/vi lever/vi kan se hinanden

Jeg kan ikke finde den online nogle steder, men sangen er fra deres tidlige år, hvor de stadig lød som et højst originalt sammenkog af Kliché, Joy Division og Gang of Four. Steffen Brandt var ikke en hyggelig bedstefar, der synger fællessange om Randers Station og om sin klasselærer. Næh nej, stilen var stramme sorte t-shirts, kolde keyboardklange og sange om ‘Isbryderen Lenin’. Alting var bare bedre dengang i 1982.

Jeg er også kun få sekunder fra at være der. Har regnet og skrevet alle opgaverne. Resultaterne er ikke kvalitetstjekkede endnu, men jeg har nogenlunde ro på i maven. Det er kun en bestået/ikke-bestået eksamen, så burde være home safe nu. De sidste par uger hernede kan nydes mere nu.

Er den beståelig? Lad os tales ved på mandag.

Weekendcasen i erhvervsøkonomi går løs fra kl. 12. Som om min manglende læsning og opgaveløsning de senere måneder ikke var nok, så vælger CBS at lade deres intranet – hvor alle dokumenter, notater og opgaver uploades – gå ned. P.t. aner de ikke hvornår det er oppe at køre igen.

Meget kompetent håndteret. Man skulle næsten tro at jeg stod bag.

De fleste brikker er faldet på plads, eller skal vi sige: I hvert fald de brikker, som jeg selv har direkte kontrol over.

Der er blevet opgraderet med det nødvendige arbejdstøj, ekstra kontaktlinser er hjemkaldt, forsikringsspørgsmål løst. Der er muget ud på loftet og jeg har et nogenlunde overblik over, hvad der skal pakkes med til Bruxelles.  Min HD-gruppe er indstillet på at jeg er på langdistance de kommende måneder. Hvem ved, måske jeg endda også får læst pensum undervejs?

Nu mangler der ‘kun’ afklaring omkring mindre detaljer, såsom lejlighed i de tre måneder jeg skal være afsted samt den endelige afrejsedato. Alt sandsynlighed taler for næste søndag. Ja, og så selvfølgelig en afgørelse på min ansøgning til HD-studienævnet om merit i statistikfaget. Noget kan man vel bruge sin scient.pol snikke-snakke uddannelse til. Hvis ikke den går igennem, bliver det en kende vanskeligt for mig at gennemføre HD 1. del indenfor den planlagte tidsramme.

Men altsammen er det faktorer, der indtil videre er udenfor min kontrol. Så ingen grund til at bryde hovedet med det indtil videre.

Derfor er weekenden dedikeret til almindelig hjemlig hygge. Højborgerlig spadsertur på Østerbro lørdag. Måske endda en tur eller to i motionscenter. Forfængeligheden skal jo plejes. Endelig truer en hovedrengøring af Jordhulen på søndag.

En uge til afgang. Stille og uroligt.

Argumentet er svært at være uenigt i. Man høster som man sår (åh, disse stærke ordsprog fra den stolte landbo-tradition!) og alt det der. Men faktum er immervæk stadig, at jeg på trods af rigelige mængder fritid i weekenden stadig ikke har fået set på det hav af kapitler om erhvervsøkonomi og statistik, som der truer på HD-programmet i denne uge. Så langt kan man altså komme ud. De oprindelige universitetsstudier er muligvis overstået for år tilbage, men den fæle, dårlige samvittighed forsvinder tilsyneladende aldrig rigtig ud af undertegnedes tilværelse. Ak og ve.

Weekenden har til gengæld været produktiv på anden vis. Lørdag aften var vi på voldsomt hyggeligt besøg hos Louise og Sømandsjuristen. De diverterede med endog særdeles lækker mad og fremragende selskab. Dommerfuldmægtigen og hendes unge ven, Vinauktionariusen, var også med, så alt i alt var vi en køn forsamling. Lifligt var det i hvert fald.

Næsten ligeså actionpacked har søndagen været, thi den er blevet spenderet på at muge ud i loftsrummet, lemmedaske planløst rundt i det nærmeste ildelugtende motionscenter samt at se sidste afsnit af den fjerden sæson af Buffy the Vampire Slayer. Det var en urimeligt stor glæde.

Bevares, nu fnises der måske nede på de bagerste rækker, men hey, det må I selv om. Seriens skaber, Josh Whedon, er et geni. I mit sind hersker der i hvert fald ingen tvivl om, at Buffy-serien var den mest kreative og boblende idérige tv-serie der blev lavet i årene 1997-2003. Den kan kun anbefales på det varmeste, især hvis man har en svaghed for de mere farverige fantasy/adventure elementer af populærkulturen.

Efter ikke at have rørt min antikke TI-82 lommeregner siden de forfærdelige højniveau matematik dage i de herrens år 1997-2000, har jeg i dag investeret i nye batterier til hakkebrættet.

Den drastiske beslutning kommer som resultat af, at HD-undervisningen i erhvervsøkonomi har bevæget sig fra det fluffy emne ‘strategi’ over til egentlige beregninger og funktioner. Forfærdelige koncepter som ‘integralregning’ og ‘differentialregning’ hærger nu igen min eksistens. Det er grufuldt at erkende, men går næppe at ignorere længere.

I dag er blevet spenderet på CBS, hvor der var såkaldt arbejdslørdag i HD. Lærerigt, men også ganske fremmedartet for en inkarnet føle-røre semihumanistisk scient.pol. Jeg kan næsten ikke vente til at vi skal igang med finansierings- og investeringsteori.

Suk

Den bedre halvdel er taget på familiebesøg i Stockholm, så det er en stille weekend i Jordhulen.

Tiden spenderes med at komme på læsehøjde i HD. Rom-turen satte mig en anelse tilbage, og i de kommende uger er der endvidere to truende skriftlige opgaver i horisonten.

Med andre ord, så studeres erhvervsøkonomi- og statistikbøgerne mere eller mindre flittigt.

Kære CBS, hvorfor slår I mig ikke bare ihjel med det samme?

• Salvatore: ‘Managerial Economics in a Global Economy’ (2007)
• Henry: ‘Understanding Strategic Management’ (2009)
• Melander, Hedegaard & Flyger: ‘Økonomisk Virksomhedsbeskrivelse’ (2007)
• Hedegaard & Hedegaard: ‘Strategisk investering & finansiering’ (2009)
• Agresti & Franklin: ‘Statistics: The Art and Science of Learning From Data’ (2009)

Det bliver i sandhed et langt, langt semester.