For en elsker at stort og viltert hår, er den slags massakrer naturligvis en smertefuld proces oplevelse. Eneste trøst undervejs var, at frisøren til min almene overraskelse ikke var spor snaksagelig. Normalt er man tvangsindlagt til at lytte til diverse dybsindigheder omkring de urimelige forhold i sønnens børnehave på Amager. De helt urimelige parkeringsforhold omkring Svanemøllen Station er også en veritabel klassiker. Begge er emner, som jeg i sagens natur ikke har den store indsigt eller interesse i. Men jeg er en mester i at grynte empatisk, så det plejer hun aldrig at opdage.

Den overraskende tavshed gav mig en gylden mulighed for rigtig at smovse i  de seneste ugers Se & Hør blade. Sikke en guldgrube. Man lærer så uendelig meget nyt. Hvis ikke man lige ser så mange af de danske underholdningsprogrammer, så skal jeg da lige love for at man kan blive klædt helt på af de dybdeborende journalister i sladderbladene. Sikke intriger! Sikken spænding! Sikke skinnende kjoler! Herligt!

Der er så mange fascinerende individer i det københavnske natteliv, som jeg har et yderst sporadisk, ja, nærmest ikke-eksisterende, kendskab til.

Altså, jeg erindrer såmænd udmærket den letlevende Susan fra Paradise Hotel for nogle sæsoner tilbage. Hun var sandt for dyden ikke nærig med sig selv. Okke nej. Der blev givet og taget til adskillige fyre for rullende kameraer. Fabelagtigt. Men at hun ligefrem er en ‘kendt’ i dag? Ja, det var nyt for mig. Rasende interessant læsning var det dog. Hun optrådte i en sand kioskbasker af en artikel med billeder af hendes ansigt præ-botox indsprøjtninger og post-botox indsprøjtninger. Sikke huden blev strammet op, dér i det 35 årige ansigt over de kunstige bryster.

Den efterfølgende artikel handlede om en dværg, der på trods af sin manglende højde elsker at spille håndbold. ‘Det handler bare om at kæmpe’, fortalte han, mens Se & Hør fotografen knipsede løs for at få den bedste medlidenhedsvinkel på billederne. På en eller anden måden gik det hele op i en højere enhed.

Samlet set forekommer det spændende fænomen, at være kendt for ingenting at være ganske fremherskende. Blandt de mange ‘tv-personligheder’, opdullede skinker og pumpede fyre i glitterbladene var det i hvert fald vanskeligt at udlede, hvad disse mennesker egentlig laver, når de ikke er i Se & Hør. Model. Sanger. Kendt fra et eller andet TV-program.

Ingen af dem forekommer dog at være overbebyrdede af universitetsgrader eller egentlige jobs. Til gengæld er de rigt udstyrede med diverse kosmetiske operationer, inciterende tatoveringer og mere eller mindre glamourøse byture i det københavnske natteliv.

Det er mig en ganske fremmed verden. Jeg følte mig i den grad fremmedgjort, ja, faktisk koblet af. Er det blot mig der mangler et liv og er fanget i småborgerlig bonerthed? Jeg tror det næsten.

Samme fornemmelse af dekobling fra virkeligheden opstod, da jeg forleden dag vraltede op af Strøget efter endt arbejdstid. Hele det første stykke fra Rådhuspladsen op til Nytorv er blevet über-proletariseret. Bevares, det har altid været den kiksede ende af Strøget. Men jeg synes dog ikke at der var så mange tatovører, piercingsteder, lorte spisesteder, gøglere, tiggere, snuskede butikker og de notoriske skilteholde-mennesker, dengang jeg flyttede til København i 2001. Hvis stedet så bare havde en Reberbahn-agtig stemning. I ved nok, sådan lidt listigt og anti-establishment agtigt.

Men nej. Det er bare prol, lavkultur og leflen for dynejakke-segmentet. Et stykke gågade der servicerer den slags mennesker, der hellere end gerne dusker med vildtfremmede mennesker for rullende kameraer i reality-programmer.

Nuvel. 27 år er muligvis en (for) tidlig alder at blive et surt gammel røvhul i. Og ja, jeg vedgår gerne, at min foragt for hele tatoverings-folket grunder i min egen middelklassebaggrunds uerkendte angst for proletariatet. Men fy for den lede, hvor er visse dele af populær/lavkulturen dog blevet ækel. Næsten ligeså ækel som den selvfede attitude på Vesterbro og den selvtilfreds arrogance på Østerbro.

Nogle mennesker med hjertet på rette sted burde totalsanere den første del af Strøget. Efterfølgende kan de så passende losse hipsterne ud af Vesterbro og forbyde barnevognene på Østerbro.

Nu må I have mig undskyldt. Jeg skal drikke min aftenskaffe og mugge over tingenes forfald.