Ha! Fjollede nordmænd! Her gik I og troede at I var Kong Gulerod indenfor langrend. og at jeres boywonder, Peter Northug, skulle støvsuge guldmedaljerne til jer. En ny Bjørn Dæhlie var født og bla bla bla. Arrogancen og selvfedmen ville ingen ende tage.
Men hvordan gik det så til hofdisciplinen ’15 km. fri’ ved OL i Vancouver?
I megafloppede! Bedste nordmand blev nr. 28! Det er det dårligste OL resultat for Norge nogensinde. Vippet af den skandinaviske trone af svenskerne, hvis dårligste mand blev nummer 25.
Medaljerne gik til en schweizer, en italiener og en tjekke, mens den sympatiske svenske slider, Marcus Hellner, var halvandet sekund fra at gaflen bronzen. Han gik dog totalt ned på den sidste kilometer. Ærgerligt. Det gjorde ondt i det lille sorte hjerte at se ham ligge kollapset og sønderknust i målområdet bagefter.
Som han senere – noget underspillet – udtalte : ‘Jag var rejällt trött. När det var sex kilometer kvar började mjölksyran smyga sig på. Jag blev fruktansvärt trött och fick slita arslet av mig för att komma i mål’. Arme mand!
Det allerbedste ved det skandinaviske tronskifte indenfor langrendsporten er dog nordmændenes lamme og dårlige undskyldninger for den kollektive fiasko. Holdets ‘sjefssmører’ erkender, at hans evner til at smøre skiene i forhold til temperaturen og sneen glippede igår. Men det var selvfølgelig primært fordi at OL-arrangørerne ikke gav ham tid nok til at teste vokslagene og at han derfor var forhindret i at gøre sit arbejde. Sådan, mine damer og herrer, taler en vaskeægte dårlig taber.
Senere på dagen glemte Sverige Hellners lige-ved-og-næsten, da deres über-darling, Charlotte Kalla, vandt kvindernes 10 km. Det vil de utvivlsomt gå i noget nær orgasmisk selvsving over i morgen-TV i dag.
Hvis man vil se forklaringen på den svenske succes, så kan man jo se dette lille TV-klip, hvor den svenske udviklingschef HC Holmberg viser hvordan testcenteret i Östersund fungerer.
Jeg skal ikke nægte, at jeg muligvis har kissemisset med hans datter i efterhånden tre-fire år!
Kommentariatet