It’s All True

Fik en dejlig overraskelse fra Tracey Thorn over mailen i dag:

Hello everyone,

Tracey here. My new solo album will be coming out in Spring 2010 but it won’t be on Virgin/EMI/Astralwerks like the last one. It will be on my partner Ben Watt’s independent label, Strange Feeling Records (sister to his more famous Buzzin’ Fly Records). I’m very excited by this. Back to being on an indie again, and of course lovely to be working with Ben and his set-up.

Love Tracey xx

Det er en af de bedste nyheder i nyere tid. Tracey Thorn og husbonden Ben Watt danner tilsammen duoen Everything But The Girl, som var og er en af den hellige fireenighed (de øvrige er Pet Shop Boys, The Smiths og Saint Etienne). Jeg elsker dermed de facto betingelsesløst stort set alt hvad de udgiver. Og det gælder uanset om det er EBTG’s jazzy-bossa-nova-folk fra 80′erne eller deres electropop mesterværker fra 90′erne vi taler om.

Det skyldes givetvis, at Tracey Thorn er min all-time yndlingssangerinde. Få kan som hun artikulerer melankoli og hjerte-smerte i sin stemme, uanset hvilken genre hun gør sig indenfor. Så da hun udsendte sit soloalbum, ‘Out of the Woods’  i 2007, var jeg noget nær ekstatisk. Det var electro-pop af overlegent tilsnit, eksemplificeret af de plinky-plonky geniale singler ‘It’s All True’ og ‘Raise the Roof’ (hvor sidstnævnte tilmed havde årets bedste musikvideo). Siden har hun lavet et sødt lille nummer med Jens Lekman, men nu kommer der så et nyt album igen.

Jeg er spændt på hvilken retning hun vil gå i nu. ‘Out of the Woods’ var forholdsvist elektronisk, men Thorn var omvendt altid den mest folky af de Everything But The Girl, så popmelodierne er nok i behold. Ben Watt har de sidste ti år primært gjort sig som house-dj, og vil sikkert gøre sit til for at trække sangene i den retning. Uanset hvad, så glæder jeg mig sindssvagt meget til at lægge mine klamme hænder på albummet.

Leave a Reply