For et stykke tid siden sendte den så flittige kommentator Søren mig et link til en artikel i The Guardian, hvori David Bowie giver indblik i hvad han lytter til på sin iPod for tiden. Det var jo en uhyre uselvisk gerning af Søren, og selvom jeg finder Bowies valg noget påtagede og selviscenesættende (afrikansk musik? Tjek! Klassisk? Tjek! Alt-country? Tjek! Kinesisk folkemusik? Jamen, naturligvis da!), så fangede ét nummer min opmærksomhed: Arthur Russel – ‘Get Around to It’.
Det skyldtes primært, at min afgud Tracey Thorn – igen! – havde en fabelagtig sang af samme navn på sit 2007 album, og et hurtigt besøg på YouTube afslørede, at det ganske rigtigt var en coverversion af Russell sangen. Jeg kan ikke rigtig sætte sangen i bås. Er det pop? Disco? En sær hybrid?
Russell selv døde i 1992. Ud over at Sveriges bedste musiker, Jens Lekman, også har lavet coverversioner af hans sange, så aner jeg ikke hvad han ellers har bedrevet her i verden. Snedkere melodier kunne han i hvert fald. Og ‘Get Around to It’ er vidunderlig, så meget vil jeg godt give Bowie og hans opstyltede iPod liste.
Ja, så sidder man her med en lille tåre i øjet.
Nå, væk med den.
Bowies valg virker naturligvis påtagede og selviscenesættende for én, der i den grad hylder angelsaksiske bands, der helst ikke skal have lavet relevant musik i en 10-15 års tid.
For andre, der gerne udforsker den globale musik, og som har stiftet bekendtskab med Kronos Quartets udgaver af Hendrix’s Purple Haze og Televisions Marquee Moon – og som måske faldt helt i svime over deres Howl U.S.A. med den nu afdøde beatpoet Allen Ginsberg på vokal – er listen naturligvis en kilde til inspiration. Og det bør den jo også være.
Jeg har svært ved at se, hvad der er påtaget og selviscenesættende at have reggae-poeten Linton Kwesi Johnson med. Født straight outta Kingston og opvokset i Brixton under Thatchers kyniske åg: http://www.youtube.com/watch?v=ckTCac8LAI8
Afrikansk musik, skriver du. Nogle ville måske mene, at det er en hård generalisering af musikken fra et helt kontinent. Andre ville måske mene, at du ligeså godt kunne have skrevet nigger-musik. Ikke mig naturligvis. Jeg kender dig jo. Jeg vil i stedet påpege overfor dig, at den pågældende afrikanske musik – Amadou et Mariam – der er på Bowies liste er fra Mali (landet med med den navnemæssigt mest spektakulære hovedstad). Vestafrikas hot spot for musik. Allerede i 70′erne gik bølgerne højt, hvad du kan høre ved selvsyn på denne interessante skive:
http://4.bp.blogspot.com/_B5-1oeewfB8/SYMMKzBPtmI/AAAAAAAAE5E/C4okG8LH2mw/s1600-h/world_psychedelic_classics-loves-a-real-thing.jpg (naturligvis udgivet på David Byrnes Luaka Bop selskab)
Amadou et Mariams første plade er i øvrigt produceret af eu-bastarden Manu Chau som sangene bærer et umiskendeligt præg af. Ville måske i modsætning til Bowie have valgt La Realité i stedet. Video her med Vincent Cassel:
http://www.youtube.com/watch?v=99WVI86gQeo&feature=related
Deres seneste plade fra sidste år er blandt andet produceret af Damon Albarn og er lidt mere stram i lyden end Manu Chaus infernalske storbykaos: http://www.youtube.com/watch?v=RxO3NsExfV0
Jeg kunne jo blive ved.
Nå, har jeg forresten nogensinde fortalt om dengang jeg trykkede Bowie på næven?
Nej, lurvede-og-tarvelige-udgave-af-Rif, må vi ikke høre noget mere om dengang du tvang David Bowie til at berøre din klamme, svedige hånd, mens du gryntede nogle gutterale dansk-engelske fraser om hvor fed du synes han er? Uddyb, for Guds skyld, UDDYB.
PS: Der er ikke mange der ved det, men der er ganske rigtigt indført Apartheit i min musiksamling. Som en anden musikkens Paolo di Canio, så skal jeg under ingen omstændigheder nyde godt af andet end blegfede englændere og anæmiske svenskere.
PPS. Du glemte at hylde den kinesiske folkemusik. Mon du nogensinde får hipster-partibogen i orden?
“Sæt jer ned i ring, unger, så fortæller onkel S jer om dengang med Ziggy. Ligeså snart han er færdig med sin absinth og har lagt merskumspiben på plads.”
Jeg gjorde et uudsletteligt indtryk på Bowie, det er der ingen tvivl om. Mere kan jeg desværre ikke sige i dette åbne forum. I ved, nettet har ører.
Den kinesiske folkemusik har jeg aldrig dyrket. Men som det åbne og imødekommende væsen jeg er, bruger jeg jo Bowies liste til at finde ny inspiration. Jeg vil derfor straks kaste mig over genren.
Jeg har dog også haft et mislykket projekt med at undersøge psykedelisk folkemusik fra Thailand. Desværre viser historien, at musik fra den kant af verden er svær at komme i nærheden af på vores breddegrader.
Jeg vender tilbage med interessante nyheder fra den store musikalske verden. Indtil da kan I underholde jer med den storte præsident, Fela Kuti, og hans eminente afrobeat: http://www.youtube.com/watch?v=-ykpwr8K3M4