Bekymrende nyt fra Østerbro Stadion

Historien fandt ikke vid udbredelse, men den fremkaldte alligevel angstneuroser og ikke ubetydelige mængder koldsved hos undertegnede, da den blæste frem på bold.dk : B.93 er i økonomisk uføre og har svært ved at betale lønninger til spillerne.

Krisen kradser i fodbold Daanmark og økonomien er så stram i mange divisionsklubber, at TV2 Lorry blodtørstigt spekulerede i konkurs og tvangsnedrykning for Østerbros stolthed. For klubbens tilhængere gav det gav mindelser om den tragiske udvikling i det, der engang var hæderkronede Fremad Amager. Klubben krakkede efter at være blevet overtaget af en flok færinge, og pølser nu rundt på amatørbasis i de lavere rækker. En sådan skæbne for en traditionsrig klub som B.93 ville ikke være til at bære.

Torsdag aften var der indkaldt til krisemøde i spillertruppen, og at dømme ud fra udsagn fra anonyme spillere i truppen, så var der lagt i ovnen til noget ubehageligt. Klubben så sig derfor nødsaget til at krisekommunikere i en pressemeddelelse, hvori der taltes om en ‘medieblæst’ fremkaldt af et ‘mindre antal af klubbens 1. holdsspillere’, der ikke er er på længerevarende kontrakter.

Disse korttidskontraktspillere og klubbens ledelse har åbenbart haft en divergerende opfattelse af deres ansættelsesforhold, og det var denne misforståelse, som var blevet til en trist mediehistorie. Mødet torsdag endte da også med, at ledelsen undskyldte den dårlige kommunikation til de berørte spillere, som med udsigt til at få udbetalt en eller anden form for løn derefter rettede ind til siden. Givetvis har det fuldstændig døde transfermarked haft noget med sagen at gøre. Det er næppe særskilt morsomt at blive arbejdsløs fodboldspiller i disse år, hvorfor ledelsens styrke i konflikten har været betydelig større end hvad en flok hunderædde korttidsansatte daglejere kan mønstre.

Hvad kan man udlede af affæren?

Først og fremmest er det vel bekymrende, at klubben ikke har styr på sine ansættelsesforhold og klubbens økonomiske drift. Der må laves en kulegravning af særligt de korttidsansatte, som skal luges ud, hvis man ikke vurderer at de tilfører holdet nogen merværdi. For det andet må spillerne i truppen holde op med at tude til journalister. Det er skadeligt for klubben som helhed, at der pludselig skal spekuleres i død, ødelæggelse og tvangsnedrykning. For det tredje, så er det uhyre ærgerligt, at det ikke lykkedes at få afsat klubbens største salgsobjekt, Baskhkim Kadrii, til Dortmund. Han er en talentfuld angriber, men med hans primadonnanykker in mente, så ville jeg hellere have haft penge i kassen for ham nu. For det fjerde, så sætter det endnu engang klubbens floppede oprykningskampe mod Brabrand i et beklageligt relief.

For hvor kunne det have været godt og smukt og rart, hvis B.93 havde været i 1. division og ikke – som nu – roder rundt i midten af 2. division Øst. Hvem ved, måske endda økonomien havde været bedre? Og klubben ville næsten kun have kunne gøre det bedre end lusepusterne fra Brabrand, der lige nu er på sidstepladsen med fire point efter 15 kampe.

Næste hjemmekamp for B.93 er 20. marts mod Søllerød-Vedbæk. Man bør næsten være der.