Nedenfor følger min opgørelse over de sange, som jeg lytttede mest til på iPod’en i januar. Det blev en blandet omgang, for jeg fandt en del spændende nye sager på iTunes og omegn.
Jack Peñate – ‘Everything is New’
Fejende og skramlende strygersample + sambatrommer + sol & sommer + forrygende melodi + skræmmende fængende omkvæd = Januars mest spillede sang i iPod’en.
Camera Obscura – ‘French Navy’
“You make me go ooooooooooooh”. Månedens mest ukontrollabelt elskende kjærlighedssang. Hvis du ikke med det samme griber din unge elskede med ud på dansegulvet til sangen, så er der noget helt grundlæggende galt med dig.
Florence + the Machine – ‘Rabbit Heart (Raise it Up)‘
Jeg har aldrig rigtigt lyttet til Tory Amos (bortset fra det der uhyrligt gode Armand van Helden remix af ‘Professional Widow’ dengang i 1997), men vokalen i ‘Rabbit Heart’ minder mig om hende. Kan ikke rigtige komme på den korrekte term for genren. Electro-power-pop? Huh?
Panda Bear – ‘Comfy in Nautica’
En gammel yndling, som sneg sig ind i hjernebarken forleden, da iPod’en havde sneget sig på shuffle. Vidunderlige Beach Boys vokaler. Sangen er som et babelstårn, som bare vokser og vokser. Den har alt. Selv racerbiler.
The Cribs – ‘We Share the Same Skies’
Ukompliceret og fængende guitarpop. Næsten på samme stormfulde højder som ‘When Did Your Heart Go Missing?’. Min gamle The Smiths afgud, Johnny Marr, er med. Det kan man godt høre. Læskende!
Mos Def – ‘History’ og ‘Holiday’
Jeg er usikker på hvorvidt de to sange er gode. Men de er nye. Og det Mos Def. Det må vel tælle for et eller andet?
The Field – ‘I Have the Moon, You Have the Internet (Gold Panda mix)’
Januars mest blip-bloppede electronica sang. God at gå igennem Bruxelles krogede gader til.
Stadig den overlegent mest beroligende sang. Spilles fast før sengetid.
Nå, ja, og udover de ovennævnte holder Lindstrøm, Karin Ström, Robin Thicke og Badly Drawn Boy mig naturligvis også kørende. Og så har jeg konstant Saint Etienne – ‘Some Place Else’ spillende i hovedet. Men kan ikke finde den online nogle steder. Uhyre frustrerende. Godt man snart er hjemme ved musiksamlingen igen.

Kommentariatet