Så er hjemrejsen så småt ved at nærme sig, jeg flyver tilbage lørdag d. 30. januar. Starter igen på arbejdet i København om mandagen.
Er endnu en anelse for tidligt at evaluere mit ophold i Bruxelles. Og så alligevel. Arbejdsmæssigt har det været rimeligt, men jeg får næppe det samme nære forhold til byen, som jeg opbyggede til Prag under mit praktikophold der. Jeg var ganske vemodig ved hjemrejsen dengang, men det bliver antageligvis ikke tilfældet næste uge.
Forskellen på dengang og nu er betragtelige. Der er jo de æstetiske forskelle. Jeg oplevede Prag fra februar til september. Byen blev altså automatisk varmere, smukkere og mere behagelig med tiden, mens jeg kun har oplevet Bruxelles i regn, slud, sne og gråvejr. Den slags spiller selvsagt en rolle for ens intuitive oplevelse af et sted. Man må heller ikke undervurdere, at Bruxelles ikke er en spontant bjergtagende by. Bevares, den har sine små perler og hyggelige steder, men det overordnede indtryk af byen er skizofrent.
Slutteligt er der vel det vigtigste element, nemlig at Prag blev mit hjem i de seks måneder jeg boede der. Alle mine ting i Danmark var pakket ned i flyttekasser i forældrenes kælder, kollegieværelset var midlertidig opsagt og hele tilværelsen rykket til Tjekkiet. Det er anderledes denne gang. Mit hjem er stadig en Jordhule på Østerbro, hvor der tilmed går en ung dame og venter på mig. Bruxelles er et arbejde og en hotellejlighed med Ikeamøbler. Ikke nemt, at definere dét som et hjem. Hjertet er et andet sted end her.
Jeg skal ikke afvise, at jeg kunne have lyst til at blive udstationeret i Bruxelles igen engang i fremtiden. Der er utallige spændende jobs hernede, og byen fortjener næsten at få chancen i forårs- og sommermånederne. Men i så fald skal det være sammen med min bedre halvdel, hvor vi sammen rykker teltpælene op.
Inden da er der dog stadig en række arbejdsdage tilbage, ligesom jeg skal en hyggetur til Antwerpen i weekenden. Men det skal da blive rart at komme hjem igen.
Kommentariatet