Muligvis er der lavvande i dansk klubfodbold for tiden, men hvad ligaerne mangler af penge, sportslig succes og underholdningsværdi, kan de til overflod kompensere for ved enkelte spilleres behov for at græde og rase ud i medierne. Særlig tre spillere har gjort sig bemærket de sidste seks måneders tid.
Først var der Rajko Lekic, en i bedste fald halvgod angriber, der med lodder og trisser scorede en række mål i efterårssæsonen for sin nyoprykkede klub Silkeborg. Forinden har han haft en noget broget karriere med svingende succes i semi-gode danske, spanske og ungarske(!) klubber. Beskedenhed og selvindsigt har imidlertid aldrig været hans mest udprægede karaktertræk, ligesom han ikke just flygter hver gang han ser en journalist.
Således kunne han i juli bekendtgøre, at han da naturligvis ville blive ligatopscorer i 2009-2010 sæsonen og at han da generelt bare er den bedste angriber i ligaen. Nuvel, man skal ikke lade janteloven råde og selvtillid er en god ting, men det kammede alligevel en anelse over da han græd over ikke at blive udtaget til landsholdet. Da han heller ikke blev udtaget til ligalandsholdets Thailand tur, så var tårerne kombineret med raseri. Nu kunne ham Morten Olsen også bare lade være, fordi nu ville Lekic sige nej hvis han blev udtaget! Det sluttede dog ikke her. Lekic havde nemlig regnet ud præcis hvorfor at han ikke blev udtaget:
“Jeg er dybt, dybt skuffet. Jeg burde jo sige noget fornuftigt, selvom jeg ikke har lyst til det. Jeg kan se, at det havde været et plus for mig, hvis jeg havde været 100 procent dansk. Det er ikke mange med anden etnisk baggrund end dansk, der har været med på landsholdet
Lad mig sige det sådan her: Gennem alle de år, jeg har spillet fodbold, har jeg skullet kæmpe lidt mere end almindelige danskere, og det har jeg talt med flere venner om. Hvad var der sket, hvis jeg havde heddet Larsen? Jeg siger ikke, at jeg 100 procent sikkert havde været med, men det havde været sjovt at se, hvad der var sket”
Meget kan man beskylde Olsen for (AaB-had, sygelig hang til udtage sekundaspillere fra FCK og Brøndby etc.), men racisme er alligevel en ret langt ude påstand, som Lekic næppe havde noget sagligt belæg for at slynge ud. Det forlyder nu, at Lekic i stedet vil satse på det montenegrinske landshold. Lad os håbe, at de er mere åbensindede omkring de kvaliteter og kompetencer, som han efter eget udsagn er i besiddelse af.
Næste klassetuder er AaB’s tidligere venstre back Martin Pedersen. På plussiden udviste han fightervilje, gode indlæg og gejst, hvilket dog blev noget modereret af hans langsomhed og tendens til sindssyge tacklinger og brutalitet. Således kastrerede han næsten egenhændigt kastrerede FC Midtjyllands Kolja Afriye med en brutal tackling uhyre tæt på de følsomme zoner. Han fik i særklasse flest gule og røde kort i AaB, ligesom han var nærmest pinagtig sløv når han blev matchet med bedre og hurtigere modstandere. Jeg erindrer en råkold kamp på Aalborg Stadion mod Getafe i december 2007, hvor Pedersen blev tørret igen, igen og så lige igen. Det var frygteligt. Alle kunne se at han ikke holdt standard, selvom det tog nogen tid før end at AaB’s ubrugelige sportsdirektør tog sig sammen til at få ham skibet afsted.
Forinden udspandt sig dog et sandt totalteater, hvor Pedersen skiftevis truede, bad og tryglede om kontraktforlængelse. Processen var grim, men underholdende. Efter at Manchester Uniteds manager (vist nok) havde rost Pedersens spil, udtalte han følgende:
“Jeg ved ikke, om Lynge Jakobsen tror, at jeg ikke vil prøve noget nyt, fordi jeg har været så længe i AaB. Men det er et sats fra Lynge at stole på stamspilleres loyalitet”
Man kunne måske mene, at en spiller der få måneder forinden havde klynket over ikke at være i startopstillingen, måske med dette udsagn havde overvurderet sin egen forhandlingsposition. Tiden gik og Pedersen fik stadig ikke tilbudt en kontraktforlægelse. Han græd og tiggede videre i medierne, men havde da også lige tid til at true lidt mere:
Han siger, at det eneste, han er skuffet over er, at klubben ikke har meldt ud til ham selv. Og så føler han måske, at hans betydning for holdet bliver undervurderet.
- Jeg føler også lidt, at der sidder nogen på kontoret og ikke kender min indflydelse på holdet. Jeg kan lave fejl, men jeg bidrager meget med min fight og som verbal drivkraft, siger han.
Lige meget hjalp det dog. Pedersen fik endelig at vide, at han ikke var ønsket i klubben, hvilket han var jævnt skuffet over i medierne. Kort efter skiftede han til Vejle, blev skadet og siden rykkede klubben ned, uden at Pedersen havde spillet særlig mange kampe. Det passede dog ikke Herren, der straks efter nedrykningen meddelte i medierne, at han skam havde alt for høje ambitioner til at spille i 1. division – og at han gerne ville væk fra klubben hurtigst muligt. Og sandelig om ikke hans agent kunne meddele om interesse fra både skotske, tyske og engelske klubber! Jo, lykken var i sandhed gjort for Pedersen.
På trods af udlandets brændende hede forelskelse i Pedersens vidunderlighed, blev han dog ikke solgt – og måtte efterfølgende spille 1. division. I løbet af efteråret imploderede Vejle Boldklub. Klubbens økonomi sejlede, træneren blev fyret, spillere fortalte om dårlig stemning, manglende træningsindsats, byture på hverdage og en skingrende mangel på professionalisme. I november gik Pedersen amok på en dommer i kampen mod FC Vestsjælland (“fucking idiot”) og efter en større offentlig tøjvask af klubbens problemer, blev Pedersen sammen med to-tre andre spillere udpeget som kilden til dårligdommene på holdet og fik fri fra træningen til at finde andre klubber. I den forbindelse udtalte Pedersen – altid bundloyal overfor den klub han befinder sig i – at:
- Det er lidt tydeligt, at det er ved at være slut i Vejle. Så jeg håber på, at der dukker noget nyt op i vinterpausen. Klubben og mig er enige om, at det er bedst for begge parter, at jeg finder noget nyt, for der er sgu ingen af os, der er tilfredse med samarbejdet i øjeblikket, siger Pedersen til bold.dk.
- I bund og grund handler det om, at jeg skal vågne op om morgenen og være glad for at tage til træning. Det har manglet lidt det sidste stykke tid.
- Selvfølgelig har det taget hårdt på mig at være i 1. division, men det er slet ikke kun det, der er skyld i det. Jeg ville sagtens kunne spille for en 1. divisionsklub, hvor spillet ikke fungerede, men der har også været nogle andre ting som har gjort at jeg har indset, at det her ikke er stedet, hvor jeg skal være, siger Pedersen.
- Det har noget at gøre med, hvor man er glad for at være. Jeg må sige, at jeg ikke har været superglad det sidste stykke tid, og derfor er det også bare bedst for mig at finde noget andet. Og det er bedre for Vejle at have nogle spillere, som er glade for at spille i klubben
Nej, Pedersen var ikke glad for at være i Vejle, og Vejle var ikke glad for at have Pedersen i klubben. Heldigvis kunne Pedersens agent meddele, at der var 5-8 (sic) klubber, der var ganske lune i trussen ved tanken om Pedersen, så det var vel nærmest bare et spørgsmål om tid før end at han var ude og erobre det store udland med sine drabelige tacklinger. Og så alligevel. For en måned senere udtalte Pedersen følgende mærkværdighed:
- Jeg havde en samtale med Vejle. Allerede dengang jeg skrev under meldte jeg ud, at jeg gerne ville til udlandet på et tidspunkt, og det havde de givet mig lov til at kigge lidt efter her i pausen, men nej, der er ikke dukket noget op endnu, siger Martin Pedersen.
Han står ved sin udtalelse om, at hans tid i Vejle ser ud til at være slut, men afviser at det er fuldstændigt definitivt.
- Når jeg synes, at tidspunktet er rigtigt til at prøve noget nyt, og Vejle så også giver mig lov til at se efter det, så ser det da ud til at være slut, men det er ikke mere dramatisk, end hvis ikke jeg finder noget, så starter jeg op nu her og giver den gas i Vejle, siger han
Og således nåede vi til vejs ende for Pedersen, der nu i to år uden succes har forsøgte at presse, true og tigge vekslende klubber og sportsdirektører til at give ham det han vil have. Hvad der helt præcis ligger i ‘at give den gas i Vejle’, skal jeg ikke kunne sige. Men vi må håbe for Pedersen og hans høje ambitioner, at han ikke har brændt sine broer fuldstændig – for ellers er derouten nok næppe stoppet endnu.
Hverken Lekic eller Pedersen er dog i nærheden af at nå 2009-2010 suverænt største fodboldmediedarling: Den polske målmand Arek Onyszko.
Hvor skal skal man dog starte? Hans mange fremragende udtalelser i medierne er jo legio. Måske med dengang at han tæskede sin ekskone, og siden ved domsfældelsen (resultat: En fræk fodlænke) beskyldte det danske retsvæsen for racisme og polakhad, fordi det at tæske koner aldrig ville blive straffet hjemme i Polen? Da han kaldte sin ekskone en løgner og nægtede at betale hustrubidrag? Med dengang han at udgave bogen ‘Fucking Polak’, hvori han sukker kælent over Hell’s Angels, men tilgæld brandhader homoseksuelle? Om hans verserende sag mod sin gamle klub OB, da han mener at de udnyttede hans sindssyge i gerningsøjeblikket dengang han underskrev en fælles overenskomst om at hæve kontrakten? Om hvordan han blev fyret fra FC Midtjylland efter sine rabiat hadske udtalelser omkring homoseksuelle? At han opfattede kritikken af hans synspunkter som en krænkelse af hans ytringsfrihed? Der er så uendelig mange at vælge imellem! Nej, jeg tror at det første og eneste citat jeg vil bringe er fra i dag, for det er så uhyre rammende:
Den kontroversielle målmand, med en fortid i blandt andet OB og FC Midtjylland, troede at han skulle skrive kontrakt med den engelske klub Plymouth. Men da Onyszko dukkede op i lufthavnen i England,var der ingen representanter fra klubben til at tage imod ham.
- Der var ingen der ventede på mig. Jeg sad i lufthavnen og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Til sidst tog jeg en taxa til et hotel, overnattede og vendte tilbage til Danmark næste morgen.
Og årsagen til at Plymouth pludselig ikke ville røre ved den polske målmand med en ildtang, skyldes ifølge Onyszko, at en fremtrædende homoseksuel politiker eller sponsor i klubben, ifølge hans agent, havde presset klubben til et nej.
- Han (agenten) sagde, at der ikke blev nogen kontrakt, og at han uofficielt havde erfaret, at en fremtrædende homoseksuel politiker eller sponsor i klubben, havde presset klubben til et nej, siger Onyszko og fortsætter:
- Det er et chok for mig. Det lader til, at jeg kun kan få en karriere i et katolsk land, fordi homoseksuelle kan blokere for mig andre steder.
Jeg må advare fremtidige fodboldspillere, der vil forsøge at overgå Arek Onyszko. Det er stort set UMULIGT at synke dybere end ham. Naturligvis er der da en ond konspiration af homoseksuelle, som holder den arme og misforståede Onyszko nede! Nogle burde hjælpe ham med at komme på fode igen. Finde en balance i sit liv. Holde op med at tale til journalister, for det er ganske enkelt ikke sundt for ham i længden. Tillykke Arek – du får en stensikker førsteplads på listen over græde/rase ud fodboldspillere i 2009.
Har nogle af de kyndige læsere andre bud? Er jeg gået glip af andre klynkende personager?
Vel er den gode hr. Lekic et tudefjæs, men det er sandelig ikke med lodder og trisser, han har flyttet læderet i kassen 10 gange i efterårssæsonen. Han har faktisk den for danske angribere sjældne kvalitet, at han klapper til bolden, når chancen er der, og ikke først lige skal stå og vurdere situationen et par minutter.
Det er ikke altid kønt, det er ikke altid effektivt, det fører ikke altid til mål, men det er en resolut handling, og det gør ham til den mest afsluttende spiller i ligaen (og med ti mål den 3. mest scorende). Den slags angriberinstinkt mangler man desværre i højgrad i Limfjordsklubben pt.
Du har så evig ret i AaB’s manglende målinstinkt. Reelt har klubben ikke haft en krasbørstig angriber siden Rade Prica, og det er altså et stykke tid siden nu. Jeppe Curth er sød og appetitlig, men han scorer altså ikke mange mål – og de øvrige offensivspillere (Johansson, Fredheim Holm, Rolfe) er alle mest hjemme på midtbanen. Så ja, det står grelt til. Forårssæsonen bliver ikke rar.
Men, alligevel, jeg kan udelukkende tolke dine rosende ord om Lekic som udtryk for, at du har adopteret en usund og uforståelig sympati for knoldesparkerne i SIF. Bevares, Troels Bech kan levere semi-akademiske svinere, men resten af klubben er da noget af det mest kedsommelige. Det er vel nærmest kun Viborg som har en kedeligere metafortælling om sig selv end SIF.
Og hvad i alverden laver Jim Larsen på landsholdet? Hans udtagelse er mere chokerende end en evt. Lekic udtagelse ville have været.
Faktisk er der kun ét formildende træk ved SIF, og det er at den gamle B93 dreng Emil Farver er i klubben. Han er smuk, genial og skal nok blive til noget stort engang.
Avs. Du rammer lige ned i mine slet skjulte bevæggrunde som medløber. Nu har jeg aldrig været den helt store fodboldfan (og da slet ikke af dansk Superligafodbold), men min sympati for de lokale drenge er ikke kun geografisk begrundet og et udspring af min glæde ved byen som sådan. Den er knyttet til træneren og til klubben som sådan.
De få gange, jeg har orket at se fodboldtransmissioner på TV, har jeg altid holdt meget af Troels Bech, der vel er den eneste person i danske fodboldbrance, der bruger ord på over tre stavelser (Morten Olsens kryptiske nederlandske undersættelser tæller ikke – det er ikke rigtig dansk). Desuden har Bech en skøn evne til at spidde dumhederne i de såkaldte sportjournalisters (læs: mikrofonholdere) såkaldte spørgsmål.
En del af charmen ved de rødblusede ligger også netop i (som du fremfører), at de er nogle knoldesparkende underhunde, der ikke burde kunne slå til i ligaen – men alligevel gør det. Den fortælling har jeg altid holdt meget af, og der er vel lige så stor grund til at grine af og glæde sig over deres succes, som over at det danske landshold noget heldigt fik fedtet sig til en titel i ’92. Hverken spillere, klub eller tilskuere lægger skjul på, at SIF er en lille klub. Når man har så kikset en maskot som odderen Teis, så har man erkendt sin lidenhed.
Slutteligt kan jeg godt lide, at man kan bevæge sig ud til stadion, se en kamp og gå hjem igen, uden at have det halve lands politistyrke på nakken, og uden at byen er i undtagelsestilstand. Det er for en gangs skyld rart, og det har jeg aldrig oplevet i hverken Aalborg eller Århus. Så både for den gode stemnings og politiets økonomis skyld, tillader jeg mig at kippe med det røde flag (dog uden at jeg nogensinde ville gå så langt som til at melde mig ind i sifosis – det kække navn til trods).
Nå ja, og så er Silkeborgslagterens Stadionspølser forrygende.
En lille rapport fra TV2 Østjylland (http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=26215):
“Maskotten Theis har brug for aflastning under Silkeborg IF’s hjemmekampe. Derfor søger fodboldklubben nye oddere.
Det noget særprægede jobopslag som stadion-odder er netop nu slået op på Silkeborg IF’s officielle hjemmeside.
Klubbens jagt på nye stadion-oddere skyldes, at den person, der normalt giver den som maskotten Theis på Silkeborg Stadion, har brug for aflastning.
Stillingen indebærer, at man cirka hver tredje hjemmekamp giver den gas som Theis på stadion.
Lønnen udbetales i to fribilletter til alle hjemmekampe. Til de kampe, hvor man ikke skal optræde som maskot, kan man i stedet slappe af og se fodbold med en ven, skriver klubben på sin hjemmeside.”
Måske et fuldt ud tilfredsstillende alternativ hvis nu at dramaeventyret slår fejl?
Hvorfor ikke både og? Det er ikke unaturligt at bestride to job, og jeg har en hemmelig drøm om engang at slå mine folder i en maskotdragt. Men som jeg skrev, er min interesse for fodbold ikke så stor, at jeg ville orke mere end 1-2 årlige ture på stadion.
Hvor er det kært, når I diskuterer inferiøre jyske fodboldklubber. Som at lytte til mødre, der taler om deres evnesvage børn.
Men for lige at komme ind på rigtig fodbold, vil det sikkert glæde jer – jeg ved jo i hvert fald at Kåre har en speciel plads i hjertet for denne højt estimeret person – at Ståle har været på kunstgræs i fjeldet: http://www.fck.dk/index.php?pageid=754&newsid=9924 Jeg tror han nu er klar til at gøre FCK til mester for Gud ved hvilken gang.
Og så bliver det jo knaldspændende at se, om Silkeborg og ÅB bliver nummer 6, 7, 8 eller måske 9 eller 10.
Du har ret, Søren. Det var ikke belevent af mig sådan at glemme den største tudetræner af dem alle:
http://www.sporten.dk/solbakken-raser-over-karing-af-agfer (hvorfor vælger I ikke en af mine dyrtindkøbte stjerner?)
http://www.sporten.dk/fodbold/europa-league-2009-2010/medielussing-fra-stolt-stale (pressen trykker os ned!)
http://www.sporten.dk/fodbold/europa-league-2009-2010/stale-fanget-i-el-helvede (den sværeste pulje EVER!)
http://www.sporten.dk/fodbold/sas-ligaen-2009-2010/stale-jeg-er-den-bedste-traener (jeg er den bedste træner – faktisk så god, at jeg er tvunget til selv at fortælle andre at jeg er bedst!)
Og vi må endelig ikke glemme den neo-klassiske: “Så anerkend dog hvor flot, FLOT, det er at Danmarks rigeste klub har haft middelmådige resultater i Europa”:
http://www.overspringshandlingen.dk/2009/08/17/and-where-have-you-gone-stale-solbakken-a-nation-turns-its-lonely-eyes-to-you/
I øvrigt må man beundre dit valg af yndlingsklub. Jeg mener, du er jo i flot selskab med rockerne i Copenhagen Casuals og classy typer som Michael Carøe og Jokeren. Imponerende at en så kernesund sjællandsk dreng som du vælger med hjertet på den måde.
PS. Jeg tror på og drømmer om 6. pladsen
”I øvrigt må man beundre dit valg af yndlingsklub”
Nå Kåre… en spøg og skæmt bemærkning eller skal du tages alvorligt denne gang?
Nå… du er sikkert bare lidt morsom her på formiddagen.
Kernesunde sjællandske eller københavnske drenge vælger næppe med hjertet, hvorvidt om vi evt. er i fint selskab med rockerne i Copenhagen Casuals og classy typer som Michael Carøe og Jokeren.
Hjertet siger forhåbentligt fodbold, samt den klub som findes i området. Som igen forhåbentligt bliver yndlingsklub i tykt og tyndt, vel stortset det eneste vi drenge/mænd ikke bør udskifte her i livet.
Tag en tudekiks, Kåre. Man kan ligefrem mærke det indestængte raseris tårer er lige ved at trænge igennem. Ellers ville du heller ikke nedlade dig til at nævne Joker J, Michael Carøe og rockerne. Det er langt under dit vanligt høje niveau. Hvad koster det mon, at få kørt en palle Kleenex til Bruxelles? Hvem er i øvrigt fans af ÅB andre end dig og Claus Søgaard Richter? Låsby Svendsen?
Hov, hvad med din nye Overborgmester? Ham du stemte på? Han er AaB-fan, nå! Se hvor mange og trange vi er.
I øvrigt er raseriet ikke ‘ved at trænge igennem’, det er er jo helt åbenlyst ude af busken. Jeg hader FCK og især Solbakken så meget og så intenst, som kun en forsmået dreng fra en taberprovins kan gøre det. I denne situation er jeg vel ligesom Rune Lykkeberg, der udgav sin fine bog ‘Kampen om sandhederne’, og som tak fik denne sviner af Klaus Rifbjerg i Information (‘Det monumentale mindreværd: http://www.information.dk/172366):
“Èn ting står fast: hvad den har skabt af mindreværdskomplekser hos andre er nærmest ubeskriveligt. Se nu til den stakkels statsminister, Runeberg bruger som kardinaleksempel. Dér har han gået i den årle morgen og givet grisene deres grutning, dér har han slidt i ageren til solen forsvandt bag bakken, dér har han siddet og læst til cand. polit. og dukket nakken, mens arrogante kulturradikalister hånligt nidstirrede ham, talte ned til ham, ja måske oven i købet talte et sprog, han slet ikke forstod!
Sådan en type skal behandles varsomt, ham skal der tages på med fløjlshandsker, også selvom han i syv forbandede år har været landets enehersker (på DFs nåde) har bagtalt gamle kollegaer og ført landet ud i en angrebskrig, som gør os alle til mordere. Hvis han var blevet kysset på begge kinder og knuselsket fra starten, havde verden set anderledes ud, ligesom den ville have set anderledes ud for Helge Sander, der ‘kun’ har været journalist på Horsens Folkeblad og lille Rune, der slæber på sit århusianske mindreværd og ligesom Brian Mikkelsen har været holdt udenfor og aldrig har fået lov til at lege med de sjove piger og drenge, der bare har drillet ham.
Her skal ikke drages sammenligninger af nogen som helst art, men der er i det mindste noget tankevækkende i, at spidserne i det tyske naziparti netop rekrutteredes blandt dem, der følte sig sat udenfor, de fallerede, de mindreværdige: Hitler kom aldrig på Akademiet i Wien, Goebbels var en mislykket romanforfatter, Speer en middelmådig arkitekt etc.etc. , og hvad man slog sig op på var stort set et had til, hvad man i dag vil kalde kulturradikalismen, kunsten, eksperimentet, den fri forskning, akademikerne, frisindet, den seksuelle revolution, kvindefrigørelsen, antimilitarismen, den overdrevne nationalisme, munterheden, ironien, humoren, humanismen.”
Søren, du min helt egen Rif! Ser du lighederne? Er du også under vejr med dig selv? Hvorom alting er, så er jeg glad for at du har fundet FCK, I passer så godt sammen.
Så er han tilbage på den høje klinge. Det var godt, blev helt nervøs for dig, pive-frans!
Vi ved jo alle, at det bare er et spørgsmål om tid før Franke skifter side, n’est pas? Han vil jo gerne bevare taburetten, og det går jo VIRKELIG ikke at have Københavns overborgmester til at sidde dér på tribunerne i sit fjollede bolsjefarvede ÅB-outfit og ligne en bøvet roligan mens han råwer – for det er jo dét, I gør, I jydekarle. Råwer.
Jeg giver ham tre år, så sidder han og holder hånd med Flemse, når Ståles gamle kludehold besøger købstaden. For det er jo faktisk den eneste grund til, at vi københavnere kender ÅB. Fordi Ståle gjorde dem store. Men ikke engang dét er du stor nok til at anderkende. Så jeg tvivler desværre på. at der kan blive en plads ledig til dig ved nazisternes højbord. Forestiller dig mere som en af fodtudserne fra 6. armé, der blev pløkket ned i slaget om Stalingrad.
Rif
Er det mon med vilje, at du namedropper hovedpersonerne fra Hans Jørgen Nielsens ‘Fodboldenglen’? Eller tillægger jeg dig for meget viden om dansk litteratur?
Det var da i øvrigt den mest hovne og uforskammede start på en tekst jeg endnu har læst:
Af medicinske årsager (muligheden for blodtryksforstyrrelser) har min læge desværre frarådet mig at læse Rune Lykkebergs storværk Det monumentale mindreværd (eller hvad bogen hedder), men så vidt jeg kan skønne, er jeg ikke gået glip af så meget, jeg har nemlig fra sædvanligvis velunderrettede kilder hørt, at det en meget grumset og temmelig kedsommelig affære.
Nu skal man endelig ikke glemme at Rajko også er gammel ’93′er: i slut-90′erne frem til 2001 står han noteret for 12 kampe med 0 mål til følge.
I den periode spillede han iøvrigt på hold med de senere så kendte Per Krøldrup, Morten Karlsen og Patrick Mtiliga.
Og Rajko: af de tre nævnte er der 1, som heller ikke har fået sin landsholdsdebut.
Kan du gætte hvem? (Hint: hans efternavn er eksotisk, så dér ryger ihvertfald én af dine konspirationsteorier).
Hvad angår Silkeborg, så er jeg faktisk imponeret og glad over deres fremdrift i år.
Det er altid sjovt at sammenligne dem med HD Skøges resultater i år, og det kommer til at se bedst ud for Silken.
Og hvad er forskellen så?
Jo, Silkeborg spiller kompromisløst angrebsfodbold med vægt på mange afslutninger, hvorimod Skøge (ha-ha-ha…) spiller som pindsvin.
Det er glædeligt at se at mod og fart over feltet belønnes.
At det er så er den eneste klub som Rajko har haft nævneværdig succes i er et kuriosum.
Er det et spørgsmål om tid før ex-stormagten FCK sælger lidt flere billetter til Lalandia for at få råd til at stække en af de nærmeste konkurrenter, og køber Rajko til deres angreb?
Selvfølgelig skal Carsten Koch spørges om lov, men de kunne godt bruge Rajkos imponerende målstime, når nu de efter sædvane mangler en topscorer selv.
Det ku’ vær’ så sjov at høre Lekic og Ståle råbe i munden på hinanden om, hvem der nu er bedst og størst og whatnot.
Anyways.
Onyszko har jeg mistet interessen for, men jeg glæder mig derimod til at se, hvilke udfordringer fremtider byder på for Martin P.
Han har trods alt et vist niveau, og det er et spørgsmål om tid, før han bliver tilbud en plads i Vild Med Dans.
Og så er der iøvrigt rigtigt mange gule og røde kort i 1. div. (og formentlig også i 2. div), som venter på ham.
Søren, er du i virkeligheden Mikkel Vallin?
Synd for Rajko, at han ikke længere kan retfærdigøre sine manglende udtagelser med sin etnicitet Hvad skal han nu begrunde Olsens motiver med, næste gang han bliver forbigået?
http://www.bold.dk/nyt/Rajko-Lekic-er-superglad
Af en eller anden grund, har jeg et eller andet mål af sympati for Rajko. Det stammer nok fra min generelle sympati for de voldelige og ellers på alle måder usympatiske – men teknisk overlegne – Balkanbøller fra ex-yugo.
Lad mig starte med de sidste. Begejstringen startede tilbage under det kedelige VM i 1990, hvor den største Balkan boldbegavelse, Dragan Stoijkovic, viste sit overlegne talent: http://www.youtube.com/watch?v=cJnPXwXrWSc
Han er ubetinget én af fodboldhistoriens mest underkendte teknikere. Underkendelse skyldes hans helt i gennem uprofessionelle og meget nationalistiske Balkan-tilgang til fodbold. Unikt og meget krukket.
Det er jo sådan, jeg kan lide det, og der er alt, alt, alt for lidt af det i fodbold i dag. Specielt i dansk fodbold, hvor spillerne enten ligner nogen, der har søgt optagelse i en underlødig docu-soap, eller kommis’er fra den lokale brugsforening.
Fælles for dem alle er, at de bruger alt deres vågne tid på at spille Playstation og læse M. Hvilket på sin egen absurde måde gør en middelmådig spiller som Asbjørn Sennels til et nationalt fodbold kuriosum i medierne, fordi han faktisk har sat foden ind på en højere læreanstalt og muligvis kan løse en Suduko på mellemsvært niveau.
Suk. Nå, tilbage til emnet. Efter VM blev Dragan (hvilket navn i øvrigt. Dragan. Det er potent som Samson eller Hercules. Dragan Fuglsbjerg – smag lige på det! Jeg er solgt) han solgt til Marseille (som bekendt Frankrigs bedste hold gennem tiderne – og specielt i 90’erne).
I UEFA finalen 1994, mener jeg, spillede de mod Røde Stjerne, Dragans gamle klub, hvor han nægtede at tage et straffe mod klubben, der havde opfostret ham. Er det ikke vanvittigt spektakulært? Efter den episode levede han en hensygnende karriere som den største stjerne i japansk fodbold for Grampus Eight (indtil Laudrup tog sit sære skridt i den retning).
Efter næsten 10 år i glemslen dukker han så op som 35 årig i Euro 2000, hvor han er krumtappen på FR Yugos hold af højreradikale (Kåres ven fra Lazio, Sinisa Mihajlovic var blot én af dem) og leverer nogle pragtindsatser, men smider det hele på gulvet på grund af hovmod. Næsten som en græsk myte.
http://www.youtube.com/watch?v=5Ip_ZRpXKRA Mod Slovenien
http://www.youtube.com/watch?v=UPDbKkrJn9M Mod Spanien
Den sidste af de store usympatiske krukker fra Balkan, jeg gerne vil nævne, er naturligvis Davor Guldfod (bulgarske Hristo Stoichkov og rumænske Georghe Hagi må jeg bruge krudtet på en anden gang, ellers fortaber jeg mig helt). Man kunne jo kun elske ham for dette svinagtige mål mod Danmark og Danmarks gennem tiderne bedste målmand, som jo samtidig rangerede højt på idioternes Top 3: http://www.youtube.com/watch?v=x2ut4AwrLso
Så, viser det ikke bare, at Rajko han vil det her? Han vil vise, at han er den bedste. Han vil død og helvede på det landshold, og så kan det da godt være at hjertet og følelserne brister og løber over med pladder og tåbelige beskyldninger. Men det tror jeg, at Morten er stor nok til at anerkende. Jeg mener i øvrigt ikke, at Rajko kan sammenlignes med JÆMMÆH fra ÅB. Det var vist kun JÆMMÆH selv, der mente, at han var DKs næstbedste målmand.
Jeg tror Kåre er taberen og Morten og Rajko begge er vindere. Jeg hepper på Rajko og spår ham en karriere på det rigtige landshold.