Det sner (også) her i Belgien. Og tro det eller lad være, men de håndterer det endnu værre end i Danmark.
Der er vel drysset en 15-20 cm, som – bevares! – da er et respektabelt snefald, men dog ikke noget som man lukker hele samfundet ned for. Ja, jeg drister mig næsten til at hævde, at selv DSB ville kunne håndtere den situation.
Men altså ikke i Belgien. Infrastrukturen er i en tilstand af akut chok og belgierne slagne af rædsel og afmagt. Lufthavnen i Bruxelles var lukket hele natten. Hvis busserne overhovedet vover sig ud på vejene, så kører de uregelmæssigt. Mine kolleger med bil gruer og grubler over, hvordan de dog skal komme uskadte ud til den velpolstrede villa ude i den velstående forstad. Arme stakler. Jeg grynter empatisk når de græder ud ved skulderen, men jeg selv nyder kun at have 10 minutters gang hjem til Ikea møblerne i Jordhulen.
Om det skyldes de snogede og små veje i byen skal jeg ikke kunne sige. Men saltning er heller ikke noget man gør i hernede. På vej ned af Rue Viaduct her til morgen kunne jeg ved selvsyn se de første tre biler (store BMW’er, baghjulsstyring, ingen vinterdæk) brænde koblingen lystigt af i forgæves forsøg på at komme op af den spejlglatte vej. Det var lifligt. Og rygterne vil endda vide, at det er endnu værre uden for Ixelles og bymidten. Mon Dieu!, som den gamle dame udbrød i køen i Carrefour her til aften, da hun kunne konstatere at, ja, det stadig sner.
Selv synes jeg det hele er herligt. Som Economist’s Bruxelles-korrespondent siger det, så er byen skøn om sommeren, men minder mest af alt om Bukarest om vinteren. Nu har jeg godt nok aldrig været i Rumænien, men hvis landets hovedstad primært rummer gråtoner og betonblokke, så er sammenligningen ikke helt ved siden af. Sneen tager lidt af det grå og lyser Bruxelles op. Det klæder den. Kraftigt, faktisk.
Selv tæller jeg mest af alt ned til juleferien fra på onsdag. Mange gik allerede på ferie fra i dag, men det ville alligevel føles en anelse for dekadent.
Forsøger at spare lidt op på motionskontoen inden julens rituelle æderi. Cykler stadig løs i træningscentret som en pryglet hest. Synes det hjælper. I hvert fald letter det lidt på den dårlige samvittighed, inden en weekend præget af julegavejagt og HD-læsning.
Kommentariatet