Fryd jer, kolde hjerter, thi Dennis Kristensen forkynder frelsen

DennisKristensen

Undertegende er milevidt fra at være ekspert i statistik og politisk argumentation, men denne her er alligevel for grov til at sidde overhørig:

Mænd vil gå ned i løn for kvinderne

46 procent af alle mænd er villige til at stige mindre i løn for at lavtlønnede kvinder kan få mere i lønningsposen. 44 procent vil ikke afgive noget til kvinderne og 10 procent ved ikke, om de vil give afkald på lønstigninger for at mindske løngabet mellem mænd og kvinder.

Det viser en undersøgelse, som Capacent Research har lavet blandt 1121 danskere over 18 år.

Det er fagforbundet FOA, som har bestilt undersøgelsen, og offentliggørelsen falder sammen med lønkommissionens midtvejsmøde senere i dag, skriver Avisen.dk
 

Nuvel, kunne det ikke være smukt og dejligt og noget nær Edens Have, hvis blot alle mænd var så hjertensgode, at de da naturligvis er villige stige mindre i løn, således at FOA’s arme, stakkels og underbetalte medlemmer kan stige noget mere? Tænk, hvis det nu virkelig var sådan, som FOA’s normalt så mediesky formand Dennis Kristensen fremstiller det:

Forbundsformand Dennis Kristensen, mener, at mændenes offervillighed skyldes en kollektiv dårlig samvittighed.

“Mændene kan godt selv se, den er gal. Desuden mener jeg også, det viser, at selvom mange i undersøgelsen svarer, at arbejdsgiverne har hovedansvaret for at gøre løngabet mindre, så er de også villige til selv at give noget,” siger han.
 

Der er ikke et øje tørt. Og da slet ikke, da først intet mindre end en arbejdsmarkedsforsker på RUC skarpt analyserer undersøgelsens betydning:

De mange mænd, der er villige til at afgive noget af deres lønstigning, falder godt i tråd med folkestemningen under strejkerne, siger arbejdsmarkedsforsker på RUC, Lise Lotte Hansen.

“Der var en bred offentlig opbakning til de strejkende grupper. Jeg ved ikke, om jeg vil betegne det som en kollektiv dårlig samvittighed blandt mandefagene, som Dennis Kristensen siger. Men der er en stigende støtte til og engagement i ligestilling og ligeløn også blandt mændene i fagbevægelsen,” siger arbejdsmarkedsforsker på RUC, Lise Lotte Hansen.

Ja, solidariteten og lysten til ligestilling er i sandhed brudt frem. Nu starter Tusindeårsriget, hvor løven og lammet græsser fredeligt sammen ved siden af hinanden. Mænd indser hvor uretfærdig lønforskellen mellem kønnene er, og ofrer med smil på læben deres lønstigninger.

Eller også er det her et eksempel på, hvor lavt FOAs interessevaretagelse er sunket i kvalitet.

Dette lidt sørgelige forsøg på at sætte dagsordenen op til finanslovsforhandlingerne og de kommende overenskomnstforhandlinger, er nemlig i bund og grund ulødigt.

Først og fremmest er der tolkningen af resultatet. Et tordnende flertal på hele 46 pct. af de mandlige respondenter svarer ja til at ville stige mindre i løn, mens 44 pct. siger nej. 10 pct. svarer ved ikke. Selv hvis resultatet er korrekt, mener FOA så i alt seriøsitet, at et flertal på to procentpoint i en tilfældig sample, berettiger til at drage konklusioner omkring mænds genrelle vilje til at stige mindre i løn til fordel for SOSU-asstistenterne? Et såkaldt flertal, der ikke engang når over 50 pct. af de mandlige respondenter?

For det andet er der metodikken. Undersøgelsen er bestilt og formuleret af en partshaver i lønforhandlingerne. Hvad mon det betyder for formuleringen af spørgsmålene? For selvom de uvidende læsere af DR’s hjemmeside selvsagt ikke ved noget videre om udvælgelsen af respondenterne eller undersøgelsesdesignet i almindelighed, så bør man alligevel overveje, hvor stor usikkerheden mon er i sådan en undersøgelse? Plus/minus halvandet procentpoint? Hvad mon det siger om validiteten af en 46-44 fordeling? Er det tilstrækkeligt til at filosofere over mænds dårlige samvittighed? Virkelig?

Undskyld, FOA, men hvor dumme er det lige, at I tror verden er?

Måske det blot er undertegnede, der er overdrevent kynisk og skeptisk. Og så alligevel. For ingen saglig analytiker kan med samvittigheden i behold nå frem til de mærkværdige konklusioner og spekulative teorier, som FOA udbasunerer. At de tilmed har fået en forsker til at hoppe med på vognen, og lukke noget varmt luft ud omkring ‘folkestemingen under strejkerne’ og ‘den brede offentlig opbakning til de strejkende grupper’ (sic), gør blot hele stuntet endnu mere tragisk.

Værst af alle er dog journaliststanden, der ukritisk viderebringer FOA’s åbenlyst grundløse konklusioner og overskrifter. ‘Mænd vil gå ned i løn for kvinderne’? Måske. Muligvis. Det kan sagtens være at det forholde sig sådan. Men den konklusion kan på ingen måde drages ud fra FOA’s undersøgelse. Så hvorfor er der ingen i diverse medier, som stiller spørgsmålstegn ved påstandene? Hvorfor er der ingen der rister Dennis Kristensen over en sagte ild? Vil det være ganske urimeligt at bede journalister udvise blot et minimum af kritisk sans førend at de ukritisk videreformidler partsindlæg og pressemeddelelser? Mon ikke de

Eneste trøst i denne sag er, at de unge mennesker i Finansministeriet utvivlsomt har gennemskuet FOA’s bluff uden at blinke. Og mon ikke også de folkevalgte på Christiansborg trods alt er kvikke nok til at lugte en stinker, når den virkelig fylder rummet?

Så selvom jeg da bestemt håber for FOA’s medlemmer, at de får rimelige og anstændige lønstigninger fremover, så bør de måske genoverveje deres medlemsskab af Dennis Kristensens PR-platform. Med den interessevaretagelse de tilbydes, så ser det skidt ud for deres fremtidige lønudvikling.

Leave a Reply