Kender vi det ikke alle? Man er bare så überpopulær og fortryllende dygtig, at man er nødt til at underdrive egne bedrifter for at undgå misundelse, jantelov, kiv og strid blandt mindre enestående personager?
Den stærkt autoritære præsident i Europes sidste diktatur Hviderusland, Aleksandr Lukasjenko, kender ALT til det fænomen.
Ved præsidentvalget i 2006 fik han således ikke færre end 83 pct. af stemmerne, en så overvældende valgsejr, at man skal til Saddam Husseins Irak, Turkmenistan, Nordkorea eller de rigtig korrupte afrikanske lande for at finde magen til.
Det var mageløst. Selv ved valget i Iran, hvor den præsident Ahmadinejad havde det samlede præsteskab, militær, sikkerhedspoliti, efterretningsvæsen bag sig, fik han kun fusket sig frem til knap 63 pct. af stemmerne. Lukasjenko kan åbenbart noget ganske særligt.
Og der var skam også snyd involveret, indrømmer Lukasjenko i dag. Men ikke på den måde man skulle tro. I et interview til avisen Izvestia er han hudløst ærlig om valget i 2006:
Han fortæller, at da det stod klart, at 93 procent af vælgerne havde stemt på ham, gav han lederen for den centrale valgkommission ordre til at “nedjustere” opbakningen til præsidenten til “cirka 80 procent”.
- Et sådan resultat – over 90 procent til mig – så ikke så godt ud og ville ikke blive tilladt, siger Lukasjenko. Han mener, at det internationale samfund har en “psykologisk barriere” på maksimalt 90 procent til en kandidat.
- Hvis jeg havde fået flere end 90 procent af stemmerne, ville resultatet ikke blive accepteret i udlandet, siger han videre
Man ser det for sig.
Resultatet fra det frie og demokratiske valg tikker ind. Det står i løbet af aftenen klart for Lukasjenko at folket elsker ham nok til, at 93 pct. vælger at sætte deres kryds ved ham. Velovervejet og modent når han frem til den svære og alvorsfulde erkendelse, at resten af den ignorante verden næppe vil kunne forstå og acceptere, hvor elsket og populær han faktisk er i Hviderusland.
Han træffer derfor den eneste voksne og ansvarlige beslutning, nemlig at forfalske valgresultatet, så den ubetingede kærlighedserklæring fremstår mindre stærk, end hvad den reelt er. Det gør ondt på ham. Han ved jo hvor populær han er, men er nødt at lade sig hæmme af andre landes nidkærhed og smålige jalousi.
Har man hørt magen? Hvor er det stærkt gået. Sikke en gentleman. Sikke en mand. Hvor er det dog en lykke og lise for sjælen, at han nu har styret Hviderusland benhårdt og undertrykt alt opposition lige siden 1994.
Kommentariatet