Pain Is A Reliable Signal

Det var en rædderlig, afskyelig, elendig, kedelig, horrible, ækel, grim, ildelugtende og himmelråbende dårlig kamp i Valby Idrætspark.

B.93 var pivringe. Søllerød-Vedbæk var ikke meget bedre. Faktisk burde de være sendt hjem til deres rigmands hjemstavn med en lærestreg af de store, men nej. En fæl, fæl off-day. Bevares, 1-1 er da et brugbart resultat for ’93. Nu er vi i det mindste garanteret kvalkampe mod et hold fra 2. division vest, eftersom at Brønshøj ikke længere kan nå os. Men alligevel. Det kunne nu have være smukt, godt og ægte, hvis vi havde vundet og derigennem lægge maksimalt pres på FC Solcenter Vestsjælland.

Men nuvel. Sådan skulle det åbenbart ikke være. Når dagens mest ophidsende begivenhed er, at ’93 træner Benny Gall bliver bortvist for at råbe ukvemsord af dommeren, så ved man lissom at tingene står endog særdeles skidt til.

Så skal vi ikke lade dagens tristesse være i fred (ligesom cykelturen i pisregnvejr fra Valby til Østerbro også skal forbigås i tavshed), og i stedet tale om noget vidunderligt? Jo, det synes jeg, at vi skal.

Faktisk, lad os tale om Mads Ibenfeldt. Han er perfekt. I enhver henseende. På banen for ’93 er han en tårnhøj og umådelig begavet forsvarsspiller. Det er yderst plausibelt, at ’93 var så ringe på grund af Ibenfeldts afbud. Hvis ikke ’93 holder fast på ham (og hans hårdt optrukne shorts), så ser det sort ud – både i 2. og evt. 1. division.

Han er højt, højt elsket af Sven og undertegnede, fordi han som antydet har en vidunderlig hobby med at altid trækker sine shorts præcis så langt op, at det nærmer sig det småpornografiske. Eftersom at han var skadet til dagens kamp stod han idag i civil og var perfekt på tribunerne. Naturligvis havde han trukket sine jeans tilpas langt op til at hans velpudsede støvler og behårede ben var noget nær frit tilgængelige. Det var pragtfuldt. Intet mindre. Vi var et par stykker, der næsten fnes som små skolepiger, men det lykkedes med nød og næppe at holde facaden oppe.

Lad os håbe at han er klar til kval-kampene.

Ingen kommentarer til “Pain Is A Reliable Signal”

  1. Mr. Perfect….jaja.

    Han er ganske rigtigt en pæn dreng. Hvis man da kan lide høje, slanke og lyse modeltyper med høje kindben og en atletisk fysik.
    Hans støvletter var præcis som folk der hørte Roxy Music i firserne og Morrissey i halvfemserne kan lide det, og bukserne sad jo naturligvis godt.
    Han er ganske rigtig en pæn gut, men glem nu ikke alle de andre:
    Sådan en som Baunsgaard kommer nok heller ikke til at varme bænken på diskotekerne, og Olcay har nok også et kvindeligt entourage så langt som Prinsesse Di’s brudeslør.

    For dem som kan huske så langt tilbage, så er den gamle anfører Jimmy Müller, og hans store brune øjne og kæmpe smil et sikkert hit hos cheerleaderne, ligesom CB heller ikke går mange mil uden af få kastet telefonnumre efter sig – modellooket er ikke uden effekt.
    Endelig kunne Fensholm nok også charme buxen af de fleste handelshøjskolepiger, når de falder ind i hans isblå øjne.

    Og så er jeg sikker på at Årets Spiller, Emil Farver, kommer til at feje damer op en masse, når han efter sommeren starter i Silkeborg. De unge kvindelige jydetampe kan da ikke stå for hans lyse hår og drengede udseende, så der bliver ikke et sæde tørt på stadion.

    Jo, det kan godt være at vi ikke rykker op i år, men for at parafrasere et kendt trykmedies slogan: “De gør Østerbro dejligere”.

Leave a Reply