Der er næppe nogle af jer utaknemmelige bæster som stoppede op for at ønske tillykke, men faktisk var det Nintendo Game Boy’s 20 års fødselsdag den 20. april. For undertegnede var det en stor, stor ting da jeg fik én af slagsen til min fødselsdag i 1990. Jeg vil faktisk gå så langt som til at hævde, at min Game Boy har været den direkte årsag til min brændende passion for alt hvad der hedder Japan, nørderi, sci-fi og computerspil.
Med tiden gik jeg videre til Super Nintendoen i 1996 og sidenhen Playstation 1 og 2. Sideløbene hermed spillede jeg de fleste af LucasArts’ adventurespil på pc’en (‘The Secret of Monkey Island’, ‘Monkey Island 2: LeChuck’s Revenge’, ‘Indiana Jones and the Fate of Atlantis’, ‘Day of the Tentacle’). Mine klare yndlings konsolspil i hele periode var (og er) ‘Secret of Mana’ og Final Fantasy serien.
Altsammen startede dog med min Game Boy. ‘Tetris’ (som maskinen blev lanceret med i Europa og USA) var spillet som endegyldigt forvandlede min storebror og jeg til notoriske videospil junkies. ’Tetris’ er nemlig historiens mest geniale videospil. Man skulle være en skidt fugl hvis ikke man kunne spille det selv den dag i dag.
I starten var jeg også pænt vild med ‘Super Mario Land’. Udgivet i 1989 er det stadig mit yndlingsplatforms spil, og jeg kan stadig huske banerne udenad. På YouTube kan man finde videoer, hvor folk på snydagtig vis gennemfører spillet på 15 minutter. For en gammel fan er det lidt ligesom at overvære ens kæledyr blive aflivet. Sådan burde man ikke behandle gamle venner. Det yder ikke et mesterligt spil den fornødne respekt.
Men selvom Mario bestemt var en tro ven, så er det all-time mest betydningsfulde spil for undertegnede stadigvæk ‘Zelda: Link’s Awakening’. Min far købte det med hjem fra Bruxelles i foråret 1994, og spillet har haft massiv indflydelse på alt hvad der hedder popkultur i min lille verden. Jeg kan i skrivende stund ikke komme på film, bøger eller musik der har optaget mig så meget som Zelda spillet gjorde det dengang. Det er et vidunder at jeg ikke droppede ud af skolen den sommer. For jeg kan ikke erindre at jeg lavede meget andet dengang end at spille Game Boy. Mens de andre overfaldt gamle damer og klatrede i træer, så nørdede jeg. Tragisk, men sandt.
Nu er den gamle søulk så rundet de 20 år. Den slags vækker jo mange vemodige tanker (“hvor blev tiden dog af?”, “hvor skal vi hen når vi dør?”, “hvad er meningen med det hele?”……fortsæt selv rækken), og en lyst til at genfinde de gode tider. Et eller andet sted har jegnemlig stadig min Game Boy med et spil ‘Tetris’ i sig. Jeg tror måske at den er i én af kasserne oppe på loftet. Lige nu har jeg akut lyst til at gå op og finde den. Måske man burde?
Tillykke med de 20 år!
Jonas har lige fundet sin Amiga 500 op fra kælderen i forbindelse med en større oprydning… Er jeg et meget slet menneske, når jeg blev glad for at den ikke længere virkede? ;)
Meget kort: Ja. Du er et uhyre ondskabsfuldt væsen. Du frydes jo over den arme mands knuste drømme. Jeg ville tage mit liv og moral op til endog MEGET kritisk revision, hvis jeg var i dine sko!
Når det så er sagt, så er Amiga 500 en djævelsk maskine, der ikke fortjener at fungere. Jeg spenderede det meste af 6.-8. klasse med at være misundelig på min kammerat Morten, fordi han havde sådan en maskine. Grufuld maskine, siger jeg dig, GRUFULD.
Måske den himmelske balance så alligevel er opfyldt for dit vedkommende? :)
Måske man kunne få sparket liv i sin Vic-20 med tilhørende båndstation?