Dying to say this to you

alpert1

Marie skrev for et stykke tid siden en ganske mageløs anmeldelse af fjerde sæson af Lost på nærværende blog. Og selvom vi divergerer en anelse i vores bedømmelser – Marie er mere positiv overfor sæsonen end undertegnede – så deler vi sammen med Maria og Sven en en smuk, smuk kærlighed til Lost.  

Torsdag er derfor min yndlingsdag på ugen og her er hvorfor: Om aftenen kan jeg se det nyeste afsnit af Lost, dagen efter at det er blevet vist på amerikansk tv. Det er et ugentlig fix som jeg har svært ved at undvære, særligt i den svære tid hvor også Heroes holder pause ovenpå en halvsløj sæson tre.

Lost’s sæson fem lakker nu efterhånden mod enden. Jeg skal ikke afsløre hvordan historien udvikler sig, men skal efter aftenens episke afsnit blot udbryde et spontant: ‘WOW!’. Ikke alle afsnit i sæsonen har været oppe i øverste gear, men der er lagt op til en hæsblæsende afslutning. Jeg har svært ved at sidde helt stille indtil næste torsdag.

Det illustrerer måske meget godt problemet ved at se Lost her foran laptop’en. Når Maria og Marie ser Lost, så foregår det ved at de kværner syv-otte afsnit i træk efter at have investeret i en sæson dvd. Som en interessant artikel i The Atlantic påpeger, så er manglen på dét netop problemet med serier som Heroes og Lost. Når man baserer sig på en langsigtet, kompleks og organisk historie, som skal udvikle sig igennem flere sæsoner, så folder fortællingen sig bedst ud hvis man ser en række afsnit i forlængelse af hinanden.

Derfor ser man, at de store mainstream tv-stationer i USA hellere vil bringe Jay Leno, Lord of the Dance og American Idol i prime time. Den slags er uforpligtende se-og-smid-væk tv, som man ikke behøver at have nogen forudsætninger for at søbe i sig. De store historiebaserede serier søger derimod over imod betalingskanaler, nettet eller dvd markedet, hvor interesserede seere så kan købe flere afsnit i træk – og derved opnå den fulde effekt af historien.

Men nu er jeg imidlertid så dum, utålmodig og tilpas afhængig af Lost til, at jeg på ingen måde kan vente halve og hele år på at sæson fem bliver udgivet på dvd. Derfor køber jeg naturligvis også dvd’en og ser serien igen sammen med det øvrige godtfolk. Og tro mig: Der er meget værd at vente på i sæson fem. Glæd jer!

Leave a Reply