Och vinnaren är…

maggio

Jeg kan ligeså godt krybe til korset. Bedre at sige det nu, før sladderbladene begynder at skrive om det. Så bryder helvedet da først for alvor  løs.

Men ja.

Det er sandt hvad I hører ude i byen. Jeg er i et hedt trekantsdrama. Sveriges to lækreste kvinder kæmper om min gunst. Og, mein Gott, det bliver dyst af episke dimensioner. For nu er der akut fare for at de opdager hinandens eksistens.

Jeg vidste, at risikoen var betragtelig. Måske var det alligevel for risikabelt at tage Maria med til koncert med hendes hemmelige konkurrent Tænk hvis nu de opdagede hinandens eksistens. Års hemmeligt dobbeltliv, systematisk fjernelse af alle spor og neurotisk kiggen-over-skulderen ville være spildt.

Måske er jeg blevet for sloppy. Mindre forsigtig end godt er. For villig til at tage risici med høje odds imod mig. Men nuvel. Jeg lever for adrenalin suset. Jeg kunne ganske enkelt ikke modstå fristelsen at tage til koncerten med Veronica fredag aften på Vega. Så måtte det briste eller bære. Koste hvad det ville. Og nu sidder jeg så her med en tilværelse i opløsning.

Men grundlæggende er det ikke min fejl at det gik galt. Det er Veronicas. Hun kunne jo bare have ladet været med at give en fabelagtig koncert. Det var fjollet af hende at dedikere sangen ‘Jajaja’ (“och nu en snuskig ballad“) til mig. Og set i bagspejlet, var det måske en anelse for frejdigt af hende at skrive “Till Kåre, kys Veronica”, da hun signerede en plakat efter koncerten. Tilsvarende var det nok overmodigt af mig, at hænge selvsamme plakat op i Jordhulen. Åh, menneske, du er dømt til at begå fejl!

Nu er Maria blevet mistænksom. Tilsyneladende var det mit våde godnatkys til plakaten, der fik hende op i det røde felt. Der er brug for akut damage control i den kommende tid. En kamp imellem de to vil kunne lægge det meste af det asiatiske kontinent øde hen.

Beklager, Veronica. Jeg må slutte her. Måske du synger som en drøm og måske skriver du om Donkey Kong på din blog. Men det er bare ikke nok. Så nemt vipper man ikke Pingvinen af  pinden. Vi tales (måske) ved i et andet liv.

Leave a Reply