Før min tidligere blog blev omdøbt til ‘Indre By’, huserede den i starten under navnet ‘Before Today’. Feinschmeckere vil vide at det navn stammer fra min yndlingssang med Everything But The Girl, den nu mere eller mindre afviklede musikduo, der dog står mit vemodige hjerte åh-så-nær. I de senere år har det været blodfattige tider for gamle EBTG fans, men nu dages det, brødre! EBTG sangerinden Tracey Thorn’s nye album ‘Out of the Woods’ er intet mindre end fabelagtigt og tilmed det femte mest solgte i Casablanca på Østerbrogade – wooooo! Så ak, det er blevet urimeligt svært at holde tristessen og mismodet oppe. Ja, jeg er faktisk så kåd og eksalteret at jeg atter (på bedste musikimperialistisk vis) ser mig nødsaget til anbefale nærværende læsere at investere i dette prægtige stykke samtidskunst.
Den slags gode oplevelser giver jo også en legitim grund til søbe rundt i fortidens glæder. Således fordrev jeg min søndag aften med at lytte til liveoptrædener med gruppen på YouTube. Det var storslået. Jeg forkælede mig selv med en drum’n'bass udgave af netop Before Today, men for de mere akustisk orienterede, så er der også en fin, fin liveudgave af Each and Every One og Rollercoaster.
At se de gamle optagelser får mig (på trods af det nye albums fortræffeligheder) til at ønske at Ben Watt – Traceys mand og den anden halvdel af EBTG – ville holde op med at tumle rundt sit deep house morads (ærlig talt, den genre var populær omkring 2002!!!). Det gør ondt at en så dygtig kunstner spilder sit talent med at remixe mere eller mindre obskure kunstnere i stedet for at skrive sin egne sange. Han burde jo lave electro-pop. Sådan en fusentast. Af andre musikalske indslag kan jeg berette, at jeg har fået investeret i !!! (Chk Chk Chk) – ‘Myth Takes‘. Har ikke hørt det så meget endnu, men det fungerede fint som opvarmningsmusik til kollegiefestivitas i lørdags. Sangen Heart of Hearts er stadig det bedste larmende disco/punk/vælg-selv-generebetegnelse musik i mands minde.
PS. Der er – tro det eller lad være! – også andre end undertegnede der afslutter deres studier. Louise er just blevet færdig, og man må sige at det skete med bravour. Stort tillykke herfra. Selv venter jeg jo stadig spændt på at den måske mest langsommelige og bureaukratiske afkrog af KU får snøvlet sig sammen til at sende mig min speciale karakter og eksamensbevis. Hvorfor rettelsen af et så åbenlyst genialt og genuint stykke videnskab (ja, nemlig, ja!) skal tage to måneder, er og bliver for mig en gåde.
Kommentariatet